2011-6 Tidsskriftet Specialpædagogik

Kommentar nr. 2011-6

Vi vælger ligeværdighed

Valgplakaterne er fjernet, det er blevet politisk hverdag, og vores første kvindelige statsminister har dannet sin regering. En regering der med rodnet i venstrefløjen skal række hen over midten i dansk politik. Vi glæder os til forandring og tror og håber på, at de mennesker, som vores faglighed er rettet imod, vil få en synlig og yderligere anerkendt plads i vores rige samfund.

Da jeg afgav min stemme torsdag d. 15. september, gik mine tanker til blinde og synshæmmede mennesker, som ved dette valg ikke anonymt har kunnet afgive deres stemme. De har altid ved en vens eller et familiemedlems hjælp kunnet stemme så trygt og anonymt, som man kan forestille sig, når man ikke selv kan se, hvor man skal sætte sit kryds.

Ved dette valg betød en lovændring, at disse mennesker foruden en selvvalgt hjælper skulle følges af en valgtilforordnet ind i stemmeboksen. Det er ikke ”At deltage på lige vilkår”, som overskriften til en af artiklerne i dette nummer lyder.

Mennesker med særlige behov har brug for særlige møder med uddannelsessystem og arbejdsmarked for også at kunne yde deres til det danske samfund.

Det koster uddannede fagpersoner, som kan yde deres arbejde under ordentlige forhold, det koster tekniske hjælpemidler og det ”koster” god specialpædagogik. Specialpædagogik er ikke nødvendigvis dyr, for vel koster det at tilvejebringe viden, og arbejdstid koster også, men faglig refleksion, menneskelige netværk og anerkendelse koster ikke som en post på de kommunale budgetter.

Til gengæld er menneskers trivsel og udvikling en gave til samfundet, som kommer tifold igen i form af mindre behov for behandling og medicin og styrket evne til at deltage i vores allesammens fælles udvikling.

Der har også været valg inden for vores egne rækker. Danmarks lærerforening afholdt kongres i dagene 14.-16. september. Foreningen valgte en ny næstformand, en post der har været kamp om.

Mandatet gik til Dorte Lange, og vi ønsker det nye formandskab rigtig meget held og lykke med det kommende arbejde, som også indebærer samarbejde med den nye undervisningsminister Christine Antorini. Hendes ministerium er allerede i forandring idet børnegruppen fra 3 til 6 år er blevet lagt ind under undervisningsministeriet. Et tiltag som bliver spændende at følge.

Med tragedien på Utöya og i Oslo d. 22. juli 2011 fik demokratiet og ligeværdigheden i Norge, så dybt et sår, at jeg i denne kommentar også vil vi plads til det.

Nordmændene er færd med at reparere deres sår, som med tiden forhåbentlig bare vil blive et historisk ar, som må minde om, at vi til stadighed må kæmpe for ligeværdigheden og demokratiet. I lederen af det første nummer af det norske tidsskrift Spesialpedagogikk efter massakren på Utöya og i Oslo udtrykker den ansvarshavende redaktør Elle Birgitte Ruud sig udelukkende om den store opgave, alle nordmænd har med at gendanne trygheden i landet.

Det fremgår også, at opgaven får en særlig karakter, når man beskæftiger sig med mennesker, der er i særlige situationer. Artiklerne i tidsskriftet må man selv finde motivation for.

Sådan bliver det næsten også her, jeg ønsker jer alligevel rigtig god fornøjelse med
læsningen af dette blads artikler.

Mette Friderichsen