2012-2 Tidsskriftet Specialpædagogik

Kommentar nr. 2012-2

Oplysning

På Nationalmuseet kan man for tiden se en særudstilling om Europa. I den del af udstillingen som handler om oplysningstiden kan man se den første encyklopædi udstillet – et digert smukt indbundet værk stablet i to stabler sådan cirka halvanden meter i højden. Der står alt det, man vidste i det 18. århundrede.

Sådan kan vores viden i det 21. århundrede ikke udstilles. Vi ved uendelig meget og samtidig ved vi uendelig lidt. Vi ved, at vi netop ikke ved, og at viden hele tiden forandres.

Måske er det derfor, at det er så svært at få styr på det med skolen. For hvorfor er det nu, vi driver skole? og hvad skal skolens indhold være? Disse spørgsmål står lige nu i skyggen af spørgsmålet om, hvordan vi skal drive skolen, så den er for alle. Alle spørgsmålene er vigtige, men mon vi kunne stille os et helt andet sted end midt i den uendelige inklusionsdebat for at blive lidt mere klarsynede.

Dorte Lange peger i sin artikel om kvalitet i specialundervisningen på nogle tydelige organisatoriske afgrænsninger. Afgrænsninger, der er behov for for at få ro på omkring skolens organisering, så vi kan begynde at interessere os for skolens indhold.

I den pædagogiske hverdag opstår der hele tiden ny specialiseret faglig viden. Hvordan skal man f.eks. arbejde med stammen hos børn med autisme? En hel særlig problematik, som kun vedrører en ganske lille gruppe mennesker, for hvem lædering af sociale færdigheder gør læring til en anderledes proces end for de fleste. At udrede, hjælpe og undervise disse mennesker hører til i specialundervisningen. Læs om det i Ruth Birnbaums artikel ”Stammen hos børn med autisme”.

Udredning er nødvendig før et specialpædagogisk tiltag, også når det gælder helt små børn. At undersøge småbørns udvikling er en vanskelig opgave, og udbuddet af undersøgelser og observationsmaterialer er ikke særlig stort.

I artiklen ”Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation” skriver Ellen Bjerre Jensen om ”Århuskufferten”, som en gruppe talepædagoger i Århus har udviklet om udredning af tidlig kommunikation.

Et nyt og nødvendigt fagligt område behandles i artiklen ”Stille og rolig” af Pia Hammerich. Det er dansk som andetsprog i et kompenserende perspektiv. Asylansøgere, med særlige forudsætninger har behov for tilpasset undervisning og kompensation for forskellige funktionsnedsættelser, de måtte have. I artiklen beskrives et vellykket projekt på Røde Kors’ unge- og voksenskole.

Med omtalen af filosoffen Emanuel Kant i Brian Degns artikel om AKTbegreberne mellem fortid, nutid og fremtid bringes vi tilbage til oplysningstiden.

Kant ville vel, ved synet af den udstillede encyklopædi på Nationalmuseet, udbyde: ”Vi levede i oplysningens tidsalder, ikke i en oplyst tidsalder”.

Rigtig god læselyst.
Mette Friderichsen ■