2012-5-6 Tidsskriftet Specialpædagogik

Kommentar nr. 2012-5-6

Kære Læsere

Vi håber, at I lige som vi glæder jer over dette nummers smukke forside.

Vi har længe arbejdet på at give tidsskriftet et nyt design med et æstetisk udtryk, som på en og samme tid fortæller noget om tidsskriftet og gør det indbydende at læse i. Nu forlader vi denne proces. Vi hedder stadigvæk Tidsskriftet Specialpædagogik, men undertitlen er tidsskrift for inklusion og specialpædagogik. Denne titel fortæller netop, om det indhold vi har bragt og fortsat vil bringe. Vi lægger ud med dette temanummer om inklusion, som i det følgende præsenteres af Jørgen Christiansen.

Mette Friderichsen
ansvarshavende redaktør

Christian Quvang fra Det Nationale Videns center for In og Eksklusion indleder dette temanummer med at argumentere for en ny måde at forstå og arbejde med Inklusion på. I forlængelse af allerede kendte diskurser (dvs. forståelser/begrundelser); hhv. en økonomisk (det reducerer udgifterne til specialundervisning), en pragmatisk (det er den mest effektive måde at give alle børn uddannelsesmuligheder på), en politisk (at med virke til sammenhængskraft og solidaritet i samfundet) og etisk (at medvirke til at give det enkelte menneske indflydelse på eget liv), fremsætter Quvang en 5. diskurs, som i modsætning til de 4 ovennævnte, er forankret i pædagoger og læreres dagligdag.

Problemet med de kendte diskurser er nemlig, at ingen af dem nødvendigvis kan være begrundelser i en lærers hverdag, hvorfor Inklusionen da også jævnfør diverse undersøgelser har svære vilkår.

De inklusionsindsatser som vi kender, rækker nemlig ikke til: Diverse Konceptpædagogikker (Fra Howard Gardner over LP-modellen mv. til Anerkendende Pædagogik og Positiv Psykologi), fordi der her er tale om udefrakommende styringsredskaber, som i realiteten virker via adfærdsregulering af både elever og lærere.

Den nuværende AKT-praksis på skolerne rækker heller ikke til- her er der tale om et område som har levet sit eget liv uden for hverken organisatorisk, dvs. lovbestemt begrundelse eller forskningsmæssig dækning.

Det er derfor påtrængende nødvendigt at etablere en ny professionsorienteret forståelse af inklusionsarbejdet, som inddrager praktikerne selv via politisk, organisatorisk og ledelsesmæssig opbakning og ikke mindst via pædagogisk innovation, dvs. efteruddannelse, kursusvirksomhed, udviklingsarbejde og forskning, hvor praktikerne inddrages på en måde der gør reflekterende praktikere til ”reflekterende metodikere.”

Det er redaktionens målsætning, at dette temanummer kan medvirke til at sætte skub i udviklingen af denne forståelse.

Følgende artikler sætter fokus på inklusionsarbejdet fra forskellige perspektiver.

• Hanne Forsberg og Dorthe Lau beskriver i deres indlæg mangfoldigheden i de Inklusionstiltag som foregik på skolerne i Viborg Kommune i 2011, fx med tiltag som tilstræber at fremme vekselvirkningen imellem almen og specialtilbud, som ”Cockpittet” på Løgstrupskolen og ”Trampolinen” på Vestfjendsskolen.Andre skoler, fx Mønsted Sparkær Skole, satser på et intensiveret forældresamarbejde, mens fx Møldrup Skole arbejder med holddelinger på tværs af klasserne som led i Inklusionsbestræbelserne.
• Nils Djervad fra Dragør Skole Syd, beskriver i sit indlæg vanskelighederne i forhold til en af de største udfordringer for Inklusionstiltagene, nemlig inklusion af udad-reagerende elever med diagnosen ADHD, og peger på behovet for at arbejde systematisk med udredninger og handleplaner, hvis det skal lykkes at få realiternes verden til at leve op til de ideale ditto.
• På samme måde beskriver Anita Rebus og Sandra Gudmundsson dilemmaerne i forbindelse med inklusion af elever med diagnosen Autisme i Roskilde Kommune, og konkluderer, at Inklusion er et ideal, som ikke er for alle, hvis der skal tages forsvarligt hensyn til den enkelte elevs trivsel og udvikling.
• Stine Clasen beskriver projektet ”Fællesskaber for alle” fra Århus Kommune, hvor man arrangerer ”læringsuger”, hvor praktikere besøger praktikere på tværs af professionerne med det formål at inspirere hinanden til nytænkning og udvikling.
• Peter Wurtz, som er skoleleder på Gl. Lindholm skole i Ålborg, beskriver i sit indlæg udfordringerne, men også de muligheder og de gode historier og resultater som er opnået lokalt. Desuden understreger indlægget, at vellykket
  Inklusion på en skole fordrer ihærdige indsatser af lærere og skoleledere, og ind imellem er op ad bakke i forhold til kommunale skolepolitiske tiltag.
• Ida Marie Holm, som er udviklingskonsulent indenfor tale-høreområdet, beskriver i sin artikel forskellen imellem et individ og et relations-perspektiv og påpeger, hvordan dette nødvendiggør et ”dobbelt-blik” hos specialisten indenfor det specialpædagogiske område i forbindelse med rådgivning og konsultativ virksomhed; og også hvordan specialistens rolle forholdet imellem det almene og det særlige kan anskues som et paradoks i forbindelse med Inklusion.

Christians Quvang får også lov til at afslutte dette temanummer i sin og Anette Nielsens artikel ”Kryds-passager”, som er en kortfattet udgave af en undersøgelse fra NVIE, hvor 15 forældre til børn med særlige behov er blevet interviewet. Her bliver vi mindet om, at både børnenes eget og særligt forældrenes perspektiv og opfattelse af deres og deres barns situation bør indgå i samarbejdet med de professionelle indenfor en anerkendende og solidarisk forståelsesramme.

Der peges også på, at vi p.t. mangler fora, hvor dialog og samarbejde imellem de forskellige professioner, som indgår i arbejdet i og omkring børn og familier indenfor det specialpædagogiske område, kan foregå, og hvor den nødvendige ekspertise er til stede.

Derfor skal det også hilses velkomment, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini har taget initiativ til at nedsætte et rådgivningsteam for inklusion. Vi håber, at dette team virkelig kommer til at befordre en kvalificeret udmøntning af inklusion i alt dens kompleksitet, og at vi i den kommende tid kommer til at se bæredygtige initiativer, som alle interessenter, ikke mindst professionerne, kommer til at føle et ejerskab af.

Artiklerne i dette temanummer viser, med hvilken mangfoldighed inklusionsarbejdet foregår, og hvordan inklusion kan og bør anskues ud fra forskellige synsvinkler. Der peges dog også samstemmende på, at

• inklusion indebærer mange dilemmaer og paradokser, og at vellykket inklusion ikke kommer af sig selv.
• Der er tale om udfordrende og sårbare processer, hvor det er nødvendigt at aktørerne indenfor området,
  herunder også de politiske og strategiske beslutningstagere, kender deres besøgelsestid.

Vi står midt i det, og som Christians Quvang og Anette Nielsen skriver det i artiklen ”kryds-passager”: Man skal handle, før mælken bliver sur.

Redaktionen ønsker god læselyst.