2013-4 Tidsskriftet Specialpædagogik

Kommentar nr. 2013-4

Specialpædagogik, lønarbejde, samarbejde og Nordisk Konference

Den pædagogiske og dermed den specialpædagogiske gerning er
• historisk betinget
• ideologisk funderet
• samfundsmæssigt nødvendig
• politisk besluttet
• økonomisk indrammet
• pædagogisk og didaktisk udført
• et lønarbejde

Det bevidner den nyligt vedtagne folkeskolereform og lovgivningen om lærernes arbejdstid. Artiklerne i dette nummer kommer omkring næsten alle disse forhold.

I Politikens kronik d. 26. aug. 2013 skriver Bjarne Corydon og Christine Antorini bl.a.: ”Men det er ikke de nationale test, bekendtgørelser om fælles mål etc., der skaber den gode skole. Det er nødvendige rammer og tiltag, men det er først og sidst de professionelle i samvirke med eleverne, deres forældre og andre”

Skolereformen har gode og indiskutable intentioner, f.eks. at alle skal blive dygtigere. Skolereformen bliver dog ikke bedre end den vilje, som centrale aktører lægger i den. Centrale aktører er bl.a. lærerne. Lærere er professionelle lønarbejdere og kunne i princippet vælge at arbejde efter reglerne, møde kl. 8 og gå hjem kl. 16, lade skolelederen bestemme og slukke telefonen når de kommer hjem. Et sådant valg falder lige til højrebenet efter den brutale behandling, som lærerne var udsat for i foråret.

D. 10.august bragte Information ”Frygten for det brune hjørne”. Artiklen var ”lighted” på forsiden, hvor der var der en tegning af sure, lade, brokkende, ”imod-lærere”, og underoverskriften var: ”Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’Det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform
skal implementeres”.

Det var tarveligt af Information at kickstarte læsernes refleksion med overskriftens stereotype lærerbillede, ikke desto mindre er det en kendsgerning at der findes sådanne ”imod det hele-typer” på skolerne, ligesåvel, som der gør det på alle mulige andre arbejdspladser. Lærerne i ”det brune hjørne” har fået vand til deres mølle, så meget at travle skoleledere sikkert i deres stille sind ønsker,at de søger andet arbejde eller snart går på pension.

Jeg vil dog ikke anbefale at slutte sig til ”det brune hjørne”, selv om lysten til det kunne være stor. Simpelt hen fordi det ikke vil føre til andet end en looseloose-situation for alle parter: lærerne og deres ledere, skolereformen, og eleverne, ikke mindst de elever, som modtager undervisning under den nyligt ikrafttrådte inklusionslov.

For hvordan kan vi være mennesker i udvikling sammen, voksne såvel som børn, hvis kedelig retorik, magt og hævntænkning dominerer frem for dialog og anerkendelse.

Ting tager tid. Vi er ikke i nærheden af en winwin-situation, men lur mig om ikke vi kan komme nærmere målet ved, at alle parter skridt for skidt optræder anerkendende og dialogiske med fokus på skolens indhold.

Her skal rammen for dette tidsskrifts indhold skitseres. Vi lægger ud med ”Meningen med det hele” af Brian Degn Mårtensson”. Artiklen leder os igennem den historiske baggrund for faget specialpædagogik og præsenterer os for en række sociologiske og filosofiske aspekter, som har betydning for fagets udøvelse i dag.

Rene Kristenses artikel om et pædagogisk udredningsmateriale er et praktisk eksempel på, hvordan man kan lægge den individbetonede psykologiske tilgang til vurdering til side og udvikle en metode, som tager udgangspunkt i den pædagogiske kontekst, som elever befinder sig i.

Materialet er et resultat af de ideologiske, undervisningsmæssige vilkår vedrørende inklusion, som specialpædagogikken er blevet bragt i. Artiklen motiverer Rene Kristensens forelæsning på Nordisk konference for specialpædagogik, som netop er afholdt i Finland.

Konferencen afholdes hvert fjerde år med de nordiske specialpædagogiske foreninger som skiftende værter. I år var temaet ”Fra tidlig indsats til valg af beskæftigelse”. Der var mange spændende indlæg på konferencen, hvilket der også kan læses om andetssteds i dette nummer.

I en anden artikel ”Sprogbad” hører vi om et systematisk og tværfagligt sprogudviklingsprojekt for elever i særlige vanskeligheder. Projektet har haft god effekt, ligesom ”Mandagsklubben” i Roskilde har haft det. Det er en klub for elever med diagnoser inden for autismespekteret, hvor eleverne oplever sig hjulpne til et givende og dejligt fritidssamvær med deres kammerater.

Vi bliver ved autismeproblematikken og hører også om, hvordan det faktisk kan lykkes at gøre op med myten om, at elever i autismebeskrevne vanskeligheder ikke magter at være sociale. KAT-kassen og arbejdet med Kooperativ Learning, tilpasset netop til elevgruppen af netop deres lærere og pædagoger har hjulpet elever til rigtig god læringskommunikation.

Til slut runder vi endnu en konstrueret anerkendende pædagogisk metode i artiklen om ”KRAP i Møllehuset”

Rigtig god fornøjelse.
Mette Friderichsen ■