2014-2 Tidsskriftet Specialpædagogik

Kommentar 2014-2

Specialpædagogikken og folkeskolereformen

Læringsmål er ikke nyt i specialpædagogiske sammenhænge. I anerkendende relationer og i overskuelig struktur har det længe været almindelig specialpædagogisk praksis at arbejde procesorienteret i forhold til læringsmål.

Vygotsky har været så venlig at medinspirere til denne gode praksis, og måske har specialpædagogikken været så venlig at medinspirere til den nye reforms fokusering på læringsmål og evaluering.

Nu får specialpædagogikken så en ny inspirationsopgave, nemlig at medvirke til at flytte fokus fra ensidig målstyring til netop de undervisnings-nuer og lærings-nuer, som kommer til at være. I nuet er der mere end læring på spil. Der er også det unikke menneskelige møde, med værdi i sig selv. Tænk blot på f.eks. mødet med et menneske uden talesprog.

Specialundervisningens børn er ikke nødvendigvis længere specialundervisningens børn, men de har stadig behov for særlige tilgange.

Derfor må specialpædagogikken stille sig til rådighed for skolen med sin væren og viden om: Etik, inklusion, hjerneprocesser, teknik og medicin i pædagogikken, didaktik i særlige situationer, kompensation og meget mere.

Og hvordan gør den så det? Det gør den bl.a. via vores tidsskrift, på det specialpædagogiske netværk på folkeskolen.dk, på uddannelser, temadage og kurser – ikke mindst de årlige specialpædagogiske kurser som arrangeres af Danmarks Specialpædagogiske Forening. Dette års kursus holdes d. 5. – 6. november i Vejle, og overskriften er “Specialpædagogik i Praksis”.

Dette nummer af “Specialpædagogik” rummer viden om, inspiration til, og refleksioner over: Diagnosen APD, elever i tilknytningsforstyrrelser og skolens
organisation, Marte Meo som inklusionsmetode, bevægelse som pædagogisk redskab i inklusionsarbejdet, ungdomsuddannelse og ADHD og unge med høretab.

Rigtig god læselyst

Mette Friderichsen ■