2017-1 Tidsskriftet Specialpædagogik

Kommentar nr. 2017-1

Vugge, dukke, teste, sukke

Pædagoger kan gøre vuggestuebørn markant bedre til sprog og matematik! Det budskab figurerede i medierne i januar 2017. Budskabet stammede fra rapporten: “Indsats i vuggestuen kan styrke børns tidlige kompetencer”. Omsat til medieoverskrift blev det til: “Vuggestuebørn kan lære svære ord og matematik”. Nej det kan vuggestuebørn ikke, men de kan forberedes til det.

Sådan er det, viden forsimples på vejen fra forskning, til dens udtryk i medierne. Det er utvivlsomt godt, at pædagoger træner småbørns kendskab til ord, tal og former. Det er også betydningsfuldt, at vi har forskere i Danmark, som fordyber sig i, hvordan vi pædagogisk set bedst muligt understøtter børns udvikling, ikke mindst de svage børn.

Der er dog mange etiske aspekter i forskning og dens omsætning til praksis, som vi som forbrugere af forskningen må være opmærksomme på. Det gælder bl.a. forskernes uvildighed og forskningsresultaternes mulige indflydelse på menneskers arbejdsvilkår og trivsel.

Pædagoger får til stadighed tillagt flere og flere opgaver i forhold til børns udvikling, og ofte er disse opgaver beskrevet som opgaver der blot kræver en ændring af pædagogernes måde at være pædagoger på. Så enkelt er det ikke. Forandringer kræver tid og ressourcer.

Rapporten om vuggestuebørnene er veldokumenteret. De deltagende institutioner med tilhørende kontrolgrupper er homogene og udvalgt ved lodtrækning. Det pædagogiske program er didaktisk skarpt, og effekten af resultaterne er fremkommet via udfyldning af kompetenceskemaer for hvert enkelt barn. Projektet indeholder også mere kvalitativt orienterede metoder til pædagogisk refleksion.

Men der mangler noget. Mit hjerte siger, at der netop mangler hjerte! Min fornuft siger, at der er andre grunde end børnenes udvikling til, at denne rapport er udgivet. Rapporten er udgivet af Rambøll. Det er det firma, som står bag bl.a. udvikling af digitale programmer til vurdering af 3-årige og 5-årige børns sprogtilegnelse.

En lovpligtig vurdering, som mange kommuner vælger at bruge over for alle børn, og derfor abonnerer de på Rambølls digitale produkter. Rapporten peger netop på, at registrering af småbørnenes kompetencer og pædagogernes refleksioner skal foregå online. Hvem mon skal udvikle et program til det?

I projektet blev der bl.a. fokuseret på, at børn skal blive gode til det abstrakte sprog. At være god til det på et senere udviklingstrin vil bl.a. sige at kunne forholde sig til, hvilken betydning der gemmer sig i ord, ud over deres konkrete og kontekstuelle betydning. F.eks. ordene: Monitorering, strategi, værktøj og redskaber. Disse ord findes med vægt i rapporten. Jeg synes, at de teknisk betonede ord tingsliggør det lille menneske, og en lille “menneske-ting”, behøver strategisk planlægning, diverse værktøjer og redskaber samt digital registrering for at blive til et menneske, som vores samfund kan sige god for.

Jeg aner en ny specialpædagogisk opgave på småbørnsområdet, nemlig den særlige specialpædagogiske indsats, som kan rette op på “tumlinge-børnenes” eventuelle manglende kompetencer. Det er godt for vores professions opretholdelse, men ikke nødvendigvis godt for vores tænkning om små børns udvikling. Hvis ikke vi passer på, så løber samfundets digitale “tik” løbsk og afløser øjeblikkets “dukkelukke” og “dikkedik”. Suk!

Indhold i dette nummer
Vi er glade for at kunne bringe to fagfællevurderede artikler. De er begge forsynet med et timeglas.

Den ene omhandler praksisfortællinger i studie- og praktikforløbet for pædagogstuderende. Eksemplerne i artiklen er bl.a. fra voksenspecialundervisningen.

Den anden handler om blinde og svagtseende unge menneskers egne ønsker i forhold til deres liv, og til de værdier og overbevisninger fagfolkene omkring dem har.

I nummeret kan du i øvrigt læse om tidlig indsats i forhold til elever med massive læsevanskeligheder. I artiklen gives der konkrete anvisninger og ideer til, hvordan man kan vurdere og arbejde med de læsesvage elever.

Sidst men ikke mindst bringer vi Adfærd – Kontakt- og Trivselsarbejdet i fokus med to artikler om henholdsvis udvikling og systematisering af AKT-arbejdet og betydningen af, at sætte fokus på tilstedevær i stedet for fravær.

God fornøjelse med dette nummer af tidsskriftet

Mette Friderichsen ■