2017-2 Tidsskriftet Specialpædagogik

Kommentar nr. 2017-2

Vi ved nok

Det er sommer, og det er tid til nydelse, afslapning og eftertænksomhed. Når ferien er slut, så bliver det tid til at tage fat på arbejdet.

I inklusionens tidsalder har det hvirvlet omkring os med: Forskning i og teorier om inklusion, lovgivninger om inklusion, rapporter om inklusion og ytringer i medierne omkring inklusion. Dette fortsætter nok en rum tid endnu, og imens skal inklusionens praksis have tid, fysisk rum, penge til ansættelse af fagpersoner med inklusions- og specialdidaktisk kunnen og penge til uddannelse af lærere og pædagoger.

Vi ved, at det er svært at argumentere imod inklusionsefterstræbelserne, fordi inklusionens modsætning ville lyde: Ingen skal opleve sig som en del af et læringsfællesskab.

Vi ved, at vi skal vide, hvad vi forstår ved inklusion, se f.eks. Rasmus Alenkærs artikel i nærværende nummer.

Vi ved, at en diagnose kan give pædagogisk mening og ikke behøver at være stigmatiserende, se Henrik Skovlunds artikel i dette nummer.

Vi ved, at specialpædagogik er en forudsætning for inklusion, for hvordan skal man kunne inkludere elever med f.eks. høretab eller diagnoser uden specialpædagogikkens særlige viden.

Vi ved, at lærere i påfaldende grad oplever, at de mangler viden om og metoder til arbejdet med inklusion1 i praksis.

Vi ved, at vi altid ved for lidt, men nogle gange må vi beslutte, at vi ved nok. Og det er nu.

Vi skal arbejde med den inklusions- og specialdidaktik som findes.

Vi skal uddanne lærere og pædagoger, der hvor de er i praksis. Inkludere eleverne der hvor de er, og finde andre tilbud til de elever, som ikke selv oplever, hvis forældre ikke oplever, og hvis lærere ikke oplever, at de udvikler sig, lærer og trives.

Vi skal styrke specialpædagogikken som et uddannelsesfag og hente den særlige pædagogik hen til de elever og lærere, som har brug for den. Lærere, pædagoger, konsulenter, skoleledelser, forvaltninger og forskere må hjælpe til med at styrke både almenskolerne og specialskolerne på en ubureaukratisk, fleksibel og indsigtsfuld måde, for det kan godt lade sig gøre, hvis vi vil.

Redaktionen ønsker vores læsere en dejlig sommer og god fornøjelse med denne udgave af Tidsskriftet Specialpædagogik.

Mette Friderichsen, ansvarshavende redaktør ■