2018-2 Tidsskriftet Specialpædagogik

Kommentar nr. 2018-2

“Så længe jeg lever”

I dette nummer af tidsskriftet kan du læse om IT-læremidler og inklusion, musik og mennesker med hjerneskade og overgangen fra STU-uddannelse til jobcenter. Tre meget forskellige artikler, men som ved sammensætningen her også fortæller noget om bredden i specialpædagogikken. Et fælles grundlag for artiklerne er dog, at uden et anerkendende menneskesyn opnår vi ikke pædagogiske intentioner om udvikling, læring og inklusion, når det gælder for mennesker med i særlige situationer.

Om vi rent faktisk opnår, at så mange elever som muligt trives og udvikler sig i den almindelige skole afhænger bl.a. af ny viden. Laura Mørk Emtoft bibringer med sin peer reviewed artikel ny og væsentlig viden om, hvordan brugen af IT-læremidler, både kan virke ekskluderende og inkluderende. Emtoft peger på at læreres syn på inklusion og bevidst didaktisering er afgørende for, hvilken inklusionsbetydning IT-læremidler kan få for udsatte elever, blandt andre Miki, Maria og Oskar.

Musik udtrykker det vi ikke kan udtrykke med ord, og de fleste mennesker også mennesker med hjerneskader har, betinget af alder og livsforløb, personlige præferencer for bestemt musik. Tove Stenderup og Julie Jensen, viser i deres peer reviewed artikel, hvordan musik metodisk kan bruges i det pædagogiske arbejde med hjerneskadede menneskers oplevelse af mestring og meningsfuldhed i tilværelsen. Artiklen kunne have heddet “Så længe jeg lever” for Dorte, som er senhjerneskadet holder meget af den sang af Børge Mogensen.

Det er ikke nemt at være STU-elev. Det hørte jeg spastiske Stefan fortælle om, da jeg besøgte hans bosted i sidste uge. Stefan stødte ordene frem og havde mange medbevægelser mens han fortalte, hvor vigtigt det er at blive støttet og hjulpet fra alle forældre, bosted, skole og sagsbehandlere. Endnu sværere kan det blive, når STU forløbet er slut og den unge overgår til jobcenter eller anden uddannelse. Hvordan denne overgang opleves, og kan blive meget bedre skriver Melika Illum om i sin artikel.

Rigtig god fornøjelse med artiklerne.
Mette Friderichsen ■