2018-3 Tidsskriftet Specialpædagogik

Kommentar nr. 2018-3

AKT, ridning og ressourcecenter

Hvad betyder ATV, AVT og AKT? Hvad betyder “Fuck You” på engelsk og på dansk? Hvad betyder “Nice”, “hehe” og diverse smileys i sms’er. Begrebers og symbolers betydning er ikke nødvendigvis bestandige. Betydningen skabes af deres indbyrdes forhold til hinanden og den kulturelle og samfundsmæssige kontekst, de bruges i.

Jeg tror at alle, som har haft deres gang i skoleverdenen i bare nogle år, kender begrebet AKT. Det betød noget bestemt i 2000, da det blev lanceret i publikationen “Adfærd, kontakt og Trivsel” udgivet af undervisningsministeriet. I dag giver det en anden mening, mest af alt fordi AKT-begrebet må forholde sig til begrebet inklusion og det relationelle perspektiv, som inklusion må forstås i.

Rene Kristensen plæderer for, i sin artikel, at vi fastholder begrebet AKT men i en ny version, hvor netop det relationelle, kontekstuelle og individuelle er medtænkt.

Alle har vist også hørt om skolens ressourcecenter. Dette begreb er modsat AKT-begrebet ikke centralt defineret, men det er ikke desto mindre en væsentlig organisationsform i forhold til lovgivningens intention om inklusion, og at alle elever skal lære så meget de kan. Bjarne Nielsen påpeger i sin artikel om skolens ressourcecenter, at der mangler forskning på området og skitserer meget systematisk, hvorledes skolens ressourcecenter kan og skal være et centralt omdrejningspunkt på skolens virksomhed.

Artiklerne i dette nummer skriver sig ind i både almen- og specialpædagogikken i feltet mellem eksklusion og inklusion, hvor Ressourcecentret, som rummer AKT-virksomheden m.fl. også bidrager til de processer som må til, når elever alligevel ikke trives og lærer.

Her er må nye metodiske muligheder bringes i spil. Den specialpædagogiske værktøjskasse rummer mange muligheder funderet i forskellige teoridannelser.

I dette nummer kommer teorien om Flow og neuropædagogisk tænkning i spil i to meget forskellige artikler.

Den ene artikel handler om ridning som metode til opnåelse af flow og inklusion. Den anden er en yderst praksisnær og hverdagspædagogisk artikel om håndtering af bl.a.
angst og vrede hos specialklasseelever. Den artikel bringes under overskriften “Sådan kan det gøres”.

God fornøjelse med tidsskriftet.
Mette Friderichsen ■