2019-1 Tidsskriftet Specialpædagogik

Kommentar nr. 2019-1

Viden, refleksion og håb

Jeg er dybt rystet over pædofilisagen i Albertslund Kommune.

Det er Albertslund Kommune også selv ligesom alle andre, som ikke har kunnet undgå at høre om denne yderst tragiske sag. En mand har misbrugt børnehavebørn og spejderbørn gennem en periode på over 20 år! Det er uhyrligt! Det er uforståeligt!

De misbrugte børn og deres familier kæmper lige nu for at forstå, hvad der skete og for at komme sig over de voldsomme oplevelser. Der må mange hjælpere til, ikke mindst dygtige og veluddannede psykologer med specialer i seksuelle overgreb, men også professionelle i institutioner og skoler, som med pædagogisk og specialpædagogisk indsigt må støtte disse børn, så de kan fungere, udvikle sig og lære i deres institutions- og skoletilbud.

Hvordan forhindrer vi vold imod de svageste børn?
Da jeg så DR1-dokumentaren “De skjulte overgreb” den 28. januar om overgrebene i Albertslund, optog det mig, at det ene af de børn, hvis historie blev fortalt, har en autismespekterforstyrrelse. I dette nummer af tidsskriftet bringer vi en artikel om, hvordan udsatte børn og unge kan være særligt udsatte for misbrug. Artiklen er skrevet af seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen og har til formål at hjælpe os med forståelse af vold i bred forstand og med at lede efter måder at forebygge på.

Tablets og Purple Turtles
Jeg arbejder som tale-/hørekonsulent i PPR og beskæftiger mig derfor i det daglige med børns sprogtilegnelse. Jeg har således, lige som tale-/hørekonsulenterne Lisbeth Kaspersen og Sara Schumann, som har skrevet artiklen “Tablets og Purples Turtels”, mødt mange børn, for hvem brug af tablet fylder en stor del af både deres frie tid til leg og tiden i institution og skole. Det hører mere til reglen end undtagelsen, at børn via tablets tilegner sig engelske begreber og udtale.

Dette synes umiddelbart meget positivt. Vi må dog forholde os undersøgende, både teoretisk og praktisk, til den betydning, tablets får for børns sprogtilegnelse – ikke mindst for de sprogligt udfordrede børn, som er i logopædisk regi. Lisbeths og Saras artikel bibringer viden og refleksion om dette emne.

Er arbejdshukommelsens kapacitet fast eller foranderlig?
Som redaktør gennem mange år har jeg fulgt specialpædagogikkens udvikling over tid. Det er ikke overraskende, at der til hver tid er områder inden for det specialpædagogiske felt, som nyder særlig opmærksomhed fra både fagfolk og lægfolk. Diagnoser har længe nydt denne opmærksomhed, og med neuropædagogikken
og neuropsykologiens fremkomst får områder inden for dette felt ensærlig opmærksomhed i tiden.

I nogle år har fænomenet arbejdshukommelse figureret som et omdrejningspunkt, når det gælder forståelsen af indlæringsvanskeligheder. Lidt tilbage til logopædien kan det nævnes, at logopæder længe har haft fænomenet auditiv hukommelsesspændvidde i undersøgelsesrepertoiret, men den hyppigt brugte test CELF4, som udkom på dansk i 2013, formaliserer undersøgelser af børns sprogtilegnelse bortset fra udtale på en kvantitativ og evidensbaseret måde. Det betyder, at mange børn mellem 5 og 12 år i logopædædisk regi og for manges vedkommende samtidig også i psykologisk regi pådrager sig prædikatet udfordret arbejdshukommelse eller arbejdshukommelse langt under gennemsnittet for aldersgruppen.

Men hvad er det med denne arbejdshukommelse? Har vi nok viden? Kan vi arbejde pædagogisk med arbejdshukommelse? Og ikke mindst, bør vi forholde os kritisk til begrebet? Dette bringer mig til en stor velkomst til vores nyligt tiltrådte redaktionsmedlem Anette Lind, som har skrevet artiklen “Er arbejdshukommelsens kapacitet fast eller foranderlig?”

Med disse tre relevante artikler er vi igen i gang med et nyt udgivelsesår, som med fokus på viden, refleksion og håb understøtter dette tidsskrifts formål, nemlig at udbringe udbrede kendskabet til specialpædagogikkens teori og praksis.

Mette Friderichsen, Ansvarshavende redaktør ■