2022-3 Tidsskriftet Specialpædagogik

Kommentar nr. 2022-3, som udelukkende udgives digitalt

Forskellige perspektiver
på trivsel og læring

Velkommen til nummer 3/2022, som byder på fire artikler.

Efterårsferien er netop overstået, og efterårets smukke farverigdom viser sig i al sin pragt. Ligesom vi finder mange smukke nuancer i efterårets farver, byder dette nummer på forskellige nuancer, eller perspektiver om man vil, på trivsel og læring.

Hvis vi forestiller os en kikkert, som kan zoome ind og ud, og som kan sætte forskellige filtre på, får vi forskellige perspektiver på trivsel og læring i dette nummer.

Lad os først zoome hen på det kommunale niveau, hvor René Kristensen og Thomas Pless, begge lektorer, i artiklen Kvalificering af læring og samskabelse i specialundervisning beskriver et projekt med fokus på samskabende processer med miniprojekter for specialundervisere i Kalundborg kommune. Forfatterne ønsker med artiklen at inspirere til de såkaldte ”miniprojekter” som middel mod en inkluderende tilgang på såvel almen- og specialområdet. Det teoretiske afsæt bygger på systemiske og socialkonstruktionistiske antagelser om samskabelse af læring og identitet, og inspiration ”udefra”, bl.a. om ”Low arousal pædagogik” og supervision. Hvor vi i de senere år har hørt og læst meget om ”top down” projekter er det interessant at læse om et projekt, som har fokus på at medarbejderne får (med)ejerskab og muligheder for at skabe projekter, som giver mening for dem.

Vi zoomer helt ud på nationalt plan med en landsdækkende indsats, som Simon Pil Wilbrandt, psykolog, og Mikkel Nørgaard, læringschef, fra Dansk Skoleskak præsenterer i deres artikel Skoleskak og mental sundhed – en indsats, som med fokus på specialskoler- og klasser, arbejder med at forbedre den mental sundhed. Og dét er der brug for, mental sundhed er fortsat et område, som kræver opmærksomhed fx med stigende antal diagnoser og lavere score på den mentale helbredsskala i Den Nationale Sundhedsprofil. Deres indsats har forskellige teoretiske afsæt: Lev Vygotskij, Carl Haywood og Reuven Feuerstein. Samtidig anvendes en bevidstgørelse af hjernens funktion hos eleverne i et sprog, som er konkretiseret ved Prehns ”hjernestier”. Med den såkaldte Playful Learning understøttes den indre motivation, og en væsentlig pointe er, at der skal finde en vis from for transfer sted – dvs. at det lærte kan overføres til andre kontekster, for at intentionen opfyldes med indsatsen.

Nu zoomer vi helt ind, helt tæt på interaktioner mellem mennesker, hvor Mark Thornberg, ph.d.-studerende, analyserer den sociale interaktion på en specialskole i et skolefritidstilbud i artiklen Det negerede rum. Scenen er sat: Nogle elever spiller rollespil med en pædagog, og det optages med video. Ved hjælp af multimodal transskribering og en efterfølgende interaktionsanalyse opdager vi et sidespring et barn laver, og hvordan disse sidespring kan bruges som en ressource i den pædagogiske praksis. Thornberg trækker især på Goffmann og Mead ift. interaktionisme, men berører også den behavioristiske tilgang (vi stadig ser), og hvordan man kan udøve egen kritisk-refleksiv undersøgelse. Det er fascinerende, hvordan bittesmå bevægelser, tegn og lyde kan gøres til genstand for analyse. Det er i analysen vi opdager dét, som ellers ikke opdages eller anerkendes. Eller, om man vil, negeres, som Thornberg kalder det. Mon man i den daglige praksis er opmærksom på alle de blinde vinkler eller negeringer? Det er værd at være opmærksom på.

Vi zoomer endnu tættere på, faktisk ind i det enkelte menneske, hvor Dorthe Borgkvist, neurooptometrist, med artiklen Afhjælpning af symptomer på koncentrations- eller læringsbesvær ved træning med neurologiske øvelser afdækker, hvilke symptomer man bør være opmærksom på ved koncentrations- og læringsbesvær. Der er forskellige cases, og et rigt erfaringsgrundlag, idet over 100 klienters før- og efter resultater beskrives. Desuden får vi også et indblik i teorien bag, og bliver opmærksomme på, at en given adfærd ved koncentrations- og læringsbesvær kan skyldes neurologiske problematikker.

Specialpædagogikken skal og vil så meget. Vi er mennesker som har øjne, ører og en hjerne, med processer og synopser, men vi er også væsner der kommunikerer og interagerer med hinanden i et miljø og en kultur, og vi har en essentiel betydning for hinandens liv.

Det store spørgsmål her er, hvilke ”briller” vi bruger når vi skal forstå vanskeligheder. Er et individs fremtræden fx udtryk for en forkert positionering i en rigid og stigmatiserende kontekst, handler det om individuel identitetsskabelse, eller om interaktioner, kognitive problematikker, psykiatrisk afsæt eller neurologiske problematikker? Samtidig skal vi også huske organiseringen, vilkårene og rammerne. Der er mange veje og muligheder.

Jeg håber, at kommentaren og dette nummer kan bibringe inspiration og vække idéer og tanker til live.

God læselyst.

Anette Lind, Ansvarshavende redaktør ■