2023-1 Tidsskriftet Specialpædagogik

Kommentar nr. 2023-1

Skolens “behovspyramide”

Velkommen til første nummer i 2023 kære læser, hvor vi har fornøjelsen af at præsentere fire artikler. Først en præsentation af artiklerne:

Johanne Grøndahl Glavind og Ane Wolfsberg undersøger i den fagfællebedømte artikel Helhedsorienteret undervisning på FGU, hvordan visionen fra Børne- og Undervisningsministeriets beskrivelser af helhedsorienteret undervisning forstås og anvendes af FGU-lærere i praksis. Til sidst præsenterer de nogle af dem udviklede modeller, som viser helheder og dele i den helhedsorienterede undervisning.

Laila Lagermann undersøger i den fagfællebedømte artikel Racialiseret mobning i skolen, som er vævet ind i sociale kategorier som race, religion og køn gennem fortællinger fra fire unge. Der introduceres et for Danmark nyt begreb, racialiseret mobning. Til sidst introduceres vi for den kritiske farvebevidste pædagogik for at undgå eksklusion af ikke-hvide elever og dermed undgå racialiseret mobning.

Laura Bjerregaard og Thomas Szulevicz undersøger i den fagfællebedømte artikel Når hun går hjem, så går hun hjem i seng – 10 forældres perspektiver på deres børn med lungesygdoms skolegang, hvordan forældre oplever mangel på forståelse og pædagogisk tilpasning omkring børnenes deltagelsesforudsætninger. Dette bevirker, at børnene kæmper for at leve op til eksisterende normalitetsidealer. Endelig kommer forfatterne ind på, hvordan digitale tilstedeværelsesformater kan udfordre grundforståelsen af god inklusion.

Ole Løw redegør i artiklen Foretrukket samspil i klasserummet for syv temaer, hvor forfatterens intention er at brugen af temaerne kan styrke skolepædagogers og læreres oplevelse af alle elever som fuldgyldige individer og deltagere.

Mit bud på dette nummers ”røde tråd” er forskellige perspektiver på børn og unges skolegang i hhv. grundskole og FGU, belyst med aktuelle problemstillinger; hvordan helhedsorienteret undervisning forstås, forhandles og bruges af FGU-lærere til racialiseret mobning til, hvordan lungesyge børn behandles – og til sidst, hvordan man skaber et foretrukkent samspil i klasserummet.

Man kan kategorisere det på fire niveauer:

• Udmøntning af policy i praksis på FGU
• Udmøntning af kulturelt skabte eksklusionsprocesser i skolen
• Udmøntning af normalitetsforståelse overfor syge børn i skolen
• Udmøntning af foretrukkent samspil mellem pædagoger/lærere og eleverne i skolen

Jeg har i lang tid tænkt over begrebet ”trivsel” og overvejet, hvordan begrebet kan forstås i en ramme, som giver mening. Herunder også, hvem eller hvad der har ansvaret – eller, får ansvaret. I artiklerne er det de fagprofessionelle, som har det endelige ansvar. Men de er ikke fri for policybestemte tilgange. De er heller ikke fri for kulturelt produceret racialiseret mobning og ”blinde pletter”. De er heller ikke fri for forståelsen af hvad en ”normal elev” bør være, og hvilke rammer de arbejder under (herunder et presset system).

For mig bør ”trivsel” først og fremmest være et fælles etisk anliggende. Vi har et stort ansvar for børn og unge, som ikke selv har bedt om at komme i skole. Når jeg skriver ”vi”, mener jeg ikke kun lærere og pædagoger, men hele det organisatoriske niveau op til det politiske. Inspireret af teoretikeren Maslows måde at beskrive menneskets behov, illustreret med en behovspyramide, vil jeg præsentere min version af skolens. Hvad er formålet med dette? Formålet er at skabe synlighed om prioriteter og ansvar i forhold til børn og unge, som går i skole. Behovspyramiden skal læses nedefra og op, hvor de nederste niveauer bør være på plads – inden man forventeligt kan gå op til næste trin.

Min håb med præsentationen af mit bud på skolens “behovspyramide” er, at de ansvarlige for børn og unges skolegang bliver opmærksomme på, at de har ansvaret for at sikre de bedst mulige rammer for at børn og unge kan tilbringe hovedparten af deres vågne liv i et miljø, som er etisk forsvarligt. I det nære har pædagoger og lærere det direkte ansvar. Men organiseringen af skolens rammer får en stor betydning, da denne sætter rammerne for de fagprofessionelles arbejde. Ligesom det fysiske miljø gør det. Mon man kan hente inspiration i at anskue det på denne måde? Det håber jeg.

God læselyst og godt forår.

Anette Lind, Ansvarshavende redaktør ■