Fra 2011-2 Revalidering efter hjerneskade Den specialpædagogiske indsats over for afasi i et tværfagligt samarbejde

Af Lise Randrup Jensen, Logopæd Ph.D. og forskningsmedarbejder ved Center for Hjerneskade og Frank Humle, Cand.Psyk. og direktør ved Center for Hjerneskade

Revalidering efter hjerneskade

Den specialpædagogiske indsats over for afasi i et tværfagligt samarbejde

Både lovgivning og værdigrundlag i den specialpædagogiske indsats over for mennesker med erhvervet hjerneskade lægger vægt på, at der arbejdes med målsætninger, som i videst muligt omfang sætter den ramte borger i stand til at deltage aktivt i samfundslivet på lige vilkår med andre.

For mennesker i den erhvervsaktive alder, som pludselig sættes ud af spillet af en hjerneskade, er der ofte et stort ønske om at kunne vende tilbage til arbejdet.

Det er ikke kun økonomi som motiverer den enkelte, men også det sociale samvær, som en arbejdsplads kan byde på, og måske muligheden for at lære og udvikle sig eller bekræftes i, at man som person er i stand til at bidrage med noget.

Set ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel kan det betale sig at investere i rehabilitering og revalidering, fordi det kan medføre besparelser på længere sigt i udgifter til pension eller til behandling af senfølger, som kan opstå pga. social isolation og inaktivitet.

Revalidering af personer med afasi er et område, hvor mange gode formål mødes: Man kan imødekomme den afasiramte persons behov for intensiv rehabilitering og ønsket om at beholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Hvis det lykkes at etablere et veltilrettelagt fleksjob kan det betyde, at der er skabt en ramme, som kan stimulere til fortsat udvikling af sprog og kommunikation, og som kan være med til at forebygge social isolation, der kan være en af de svære langsigtede følger ved afasi.