Fra 2021-3 Trivsel, motivation og præstation i finsk folkeskole – i et dansk perspektiv

Therese Helseth Dahl, cand.pæd.pæd.psyk og pædagogisk konsulent i Esbo kommune, Finland og Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d., på DPU, Aarhus Universitet

Trivsel, motivation og præstation i finsk folkeskole – i et dansk perspektiv

Finsk skole er siden nordlæsundersøgelserne i 1990’erne på mange måder blevet anset for at være ”verdens bedste”.

I forhold til ”specialpædagogik” har pointen bl.a. været, at finsk skole i særlig grad evnede at få de svageste med og løftet op (Andersen, 2010).

Det finske skolesystem baserer sig på et stærkt lighedsprincip for alle elever i alle dele af skolevirksomheden, dette har en inklusionsskabende effekt både for svage og stærke elever.

Adskillige fagpersoner i diverse publikationer, herunder den ene af denne artikels forfattere, har udnævnt Finland til at være et pædagogisk foregangsland, hvor man med klassiske pædagogiske dyder vedrørende dannelse, lærerautonomi, stærke fællesskaber og solid klasseledelse har kunnet fremvise nogle imponerende resultater inden for læsning, matematik og naturfag.

Disse resultater er vedvarende, blandt andet i PISA-undersøgelserne, finske placeringer har gennem mange år ikke alene været bedre end de danske, de har også været de bedste i Norden og i visse sammenhænge som før nævnt hele verden (Andersen, 2010).

Men på ét område har de danske resultater været anset for bedre, nemlig når det handlede om elevernes motivation og trivsel. Det har medført, at der er
blevet sat spørgsmålstegn ved, hvor godt de finske elever egentlig har det. Er de motiverede og trives de i skolen? (Madsen, 2016; Sahlberg, 2017).