Fra 2021-4 Skolevægring – i teori og praksis

Mads Thomsen, lektor i pædagogisk psykologi

Skolevægring – i teori og praksis

Denne artikel er baseret på litteraturen om skolevægring og egne erfaringer fra cases med elever, der skolevægrer.

Den har fokus på eksempler og årsager til begrebet skolevægring, som eksempelvis mobning, variationer af angst, selvværd, manglende involvering i børnegruppen.

Derudover handler artiklen om pædagogiske strategier, involvering af de øvrige elever, forældre og samspillet med klassens lærere og pædagoger, og dermed konkret, hvad lærere og pædagoger kan gøre i skolens miljø for at afhjælpe og forebygge fravær, der skyldes skolevægring.

Først belyses definitioner på skolevægring, der som omtalt kan være et komplekst begreb at nuancere. Dernæst gives et historisk oprids af fænomenet og dets udvikling, som skaber udgangspunkt for en opsummering af de mest kendte former for skolevægring i dag.

Herefter gives der bud på særlige social- og specialpædagogiske strategier for både barnet og i klasseklimaet, som er helt essentielle, hvis man skal lykkes med at hjælpe skolevægrende børn i skole – og i trivsel.

Afslutningsvis vil artiklen sætte fokus på og skabe overblik over, hvordan det gode tværprofessionelle samarbejde mellem hovedsageligt lærere og pædagoger kan se ud, hvilket
ifølge forskning også er essentielt, hvis man skal lykkes med sine indsatser (Lauvås og Lauvås, 2006).

Artiklen og dens indhold henvender sig som nævnt derfor også hovedsageligt til lærere og pædagoger, og særligt dem, som eksempelvis arbejder i særlige funktioner som eksempelvis AKT-lærere, ressourcepædagoger m.m.