Forside » Køb tidsskrifter og artikler » Fra nr 2025-2 Anmeldelse: Skolebørn med funktionelle lidelser. Nye pædagogiske veje

Fra nr 2025-2 Anmeldelse: Skolebørn med funktionelle lidelser. Nye pædagogiske veje

kr.0.00 kr.

Du downloader pdf af tidsskriftet ved køb

    Anmeldelsen er skrevet af Anette Lind

    Anmeldelse: Skolebørn med funktionelle lidelser. Nye pædagogiske veje

    Titel: Skolebørn med funktionelle lidelser. Nye pædagogiske veje
    Forfattere: Johannes Ibdal og Christine Weinreich
    Forlag: Hans Reitzels Forlag
    Sidetal: 222
    Pris: Vejl. 289,95
    ISBN: 9788702403961

    Hovedpine. Mavepine. Svimmelhed. Hjertebanken. Anfald, der minder om epilepsi.

    Trods flere/utallige undersøgelser hos somatiske læger kan der ikke findes en fysisk forklaring. Vi taler mistrivsel, der sætter sig som fysiske symptomer. Funktionelle lidelser. Der kan ende med ufrivilligt skolefravær, som desværre er en udbredt problematik.

    Bogen forklarer teori og historie bag begrebet funktionelle lidelser og den historiske forståelse af krop og sjæl. Læseren får et godt overblik over fx prædisponerede, udløsende, beskyttende og vedligeholdende faktorer, Dette giver den fagprofessionelle konkrete værktøjer, som kan bruges til at analysere problematikken.

    Bogen udmærker sig ved forfatternes mange praksiseksempler fra en hospitalsskole, hvor der dykkes ned i forskellige typer af cases med børn som har “ondt i livet” – hvilket manifesterer sig som fysiske symptomer. Læseren får et blik for kompleksiteten og vigtigheden af samarbejde mellem de fagprofessionelle tværdisciplinært, hospitalsskolen, hjemskolen og forældrene.

    Ved indlæggelse på pædiatrisk afdeling og skolegangen dér i to uger optrevler det tværdisciplinære team årsagerne til, at børns mistrivsel manifesterer sig fysisk. Ved bla. at tilpasse krav og nedsætte belastninger ses ofte en forbedring på kort tid. Dette er bogens store styrke! Det giver håb!

    Når det kommer til samarbejdet med forældre og hjemskole, socialforvaltning mm. overleverer hospitalsskolen et solidt stykke arbejde og dokumentation, så parterne har noget at arbejde videre med. Den bio-psyko-sociale tilgang omfavner kompleksiteten og lover ikke nemme løsninger. Til gengæld er bogens styrke analyserne af case-eksemplerne, som kan give inspiration til at være nysgerrige på problematikken for lærere, pædagoger, PPR, socialforvaltning og forældre. For alle parter har del i løsningen af problemet.

    Man kan sige, at hospitalskolens gode arbejde slutter med overlevering til hjemskole, forældre, PPR og socialforvaltning. Jeg håber, at de er klar til at gribe dette gode arbejde. Her tænker jeg også på politikere, forvaltning og skoleledelse i forhold til ressourcer.

    Bogen anbefales herfra.

    pdf af anmeldelsen kan downloades gratis – køb til 0,- kr.