Fra nr 2025-4 Rummets didaktik i specialklasser – et kritisk psykologisk perspektiv
kr.40.00 kr.
Du downloader pdf af tidsskriftet ved køb
Dorthe Friis, Adjunkt ved læreruddannelsen i Vestjylland (VIA)
Rummets didaktik
i specialklasser
– et kritisk psykologisk perspektiv
Artiklen undersøger, hvordan rummets didaktik i specialklasser former børns deltagelsesmuligheder.
Med inspiration fra kritisk psykologi forstås rummet som en aktiv del af undervisningen, der både skaber betydninger, muliggør deltagelse og sætter betingelser for handling.
Undersøgelsen bygger på et sensitivt go-along-interview med en lærer, der underviser i specialklasser, suppleret af fotodokumentation og dokumentanalyse.
Analysen viser, hvordan artefakter som dagsordensbrikker og arbejdsbåse skaber forudsigelighed og ro, men samtidig regulerer elevernes kroppe og adfærd. Samtidig tydeliggør interviewet, hvordan læreren aktivt ændrer indretningen og dermed åbner nye handlemuligheder og støtter elevernes deltagelse.
Konklusionen peger på rummets dobbeltsidighed: det både støtter og regulerer. Erfaringerne fra specialklassen viser, hvordan rummets didaktik kan inspirere folkeskolens arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor rummet forstås som en integreret del af den pædagogiske praksis.

