Forside » Køb tidsskrifter og artikler » Fra nr 2026-3 Universelt design som omverdensressource

Fra nr 2026-3 Universelt design som omverdensressource

kr.40.00 kr.

Du downloader pdf af tidsskriftet ved køb

    Carsten Hvid Nielsen, cand.pæd.soc., (ph.d.), Postdoc.
    Afdelingen for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Aalborg Universitet

    Universelt design som omverdensressource

    – At udfordre handicapgørende barrierer i specialpædagogisk praksis

    Artiklen undersøger, hvordan design, materialitet og rum har betydning for menneskers mulighed for at mestre hverdagslivets situationer, deltage i fællesskaber og opleve sig inkluderet.

    Med afsæt i forskningsprojektet ’Fællesrum – livet mellem husene i et universelt design perspektiv’ analyseres det, hvordan handicap opstår i samspillet mellem krop og omgivelser. Gennem projektet er der udviklet 10 prototyper baseret på universelt design, såsom sandkasser og plantekasser i forskellige niveauer, som er blevet designet, opført og afprøvet.

    Artiklen introducerer begrebet ’omverdensressourcer’ og viser, hvordan universelt design kan understøtte mestring gennem fysisk og sensorisk, psykisk og social støtte.

    På den baggrund argumenteres der for, at det specialpædagogiske felt med fordel kan udvide sit fokus til også at omfatte de materielle og rumlige betingelser for deltagelse og inklusion.

    Artiklen peger dermed på nye tværfaglige specialpædagogiske handlemuligheder, hvor design indgår som en aktiv del af inklusionsarbejdet.