Forside » Køb tidsskrifter og artikler » 2007-2 Tidsskriftet Specialpædagogik

2007-2 Tidsskriftet Specialpædagogik

kr.0.00 kr.

Du downloader pdf af tidsskriftet ved køb

    Kommentar 2007-2

    Forår

    Der var så meget forår i luften,
    at det kunne få en biskop
    til at bide en serveringsdame i øret.
    (Christopher Morley)

    Det er nu foråret, det første forår med den nye tidsregning i det (special)pædagogiske univers, lader sit komme ane.

    Det er nu forventningerne skal indfries, eller skuffelsernes og frustrationerne – hvad sagde jeg – udtales.

    Vi har før her på redaktionen luftet vores lyse sind og tro på fremtiden generelt, og også fremtiden for vores eget tidsskrift og den verden, det agerer i, ser vi lyst og fortrøstningsfuldt på.

    Vi glædes og undres over den mangfoldighed af specialpædagogisk virksomhed, der udfoldes landet over. Manifestationen heraf kan bl.a. læses i artiklerne i nærværende tidsskrift.

    Måske skal også vi i redaktionen af Specialpædagogik vænne os til at kæmpe mere for at blive set og hørt mere i en (undervisnings)verden, der i højere grad er blevet markedsorienteret, og hvor det nu handler om at prisfastsætte sine ydelser og sælge dem til flest mulige for at overleve.

    Redaktionen er overbevist om, at den del af pædagogikken, der omhandler specialpædagogiske problemstillinger, specialpædagogiske foranstaltninger og ikke mindst beskrivelsen heraf fortsat fortjener stor udbredelse til glæde for dynamikken i dette arbejde.

    Det er vigtigt at kæmpe for det, vi tror på og sagligt og vedholdende argumentere for vores sag.

    Jeg kunne ønske, 
    at støien blev erstatted af stillhed,
    snakkelysten af eftertanke.
    (Ludvig Holberg)

    Glædeligt forår
    Svend Albrektsen