Forside » Køb tidsskrifter og artikler » 2007-5 Tidsskriftet Specialpædagogik

2007-5 Tidsskriftet Specialpædagogik

kr.0.00 kr.

Du downloader pdf af tidsskriftet ved køb

    Kommentar 2007-5

    Kommunalreformen og specialpædagogikken

    Det eneste uforanderlige i verden er forandring – og nu er vi i gang igen.

    Kommunalreformen er en realitet, og den store palet er fremme. Der males forskelligt i de nye kommuner dog med fælles overskrifter: Lovene og dermed organisationernes implementering af rummelighed, økonomi og faglighed.

    Mennesker fra de gamle amter og kommuner, mennesker med mange forskellige uddannelser, mennesker der arbejder med børn, og mennesker, der arbejder med voksne, ”danser” på den specialpædagogiske scene. Vi er den politiske marionet, og snorene trækkes i dag på en ny måde, som politikerne har tænkt skulle sikre en bedre udvikling af den specialpædagogiske scene.

    Lad os arbejde for, at det virkelig befordrer udvikling og ikke indvikling. De vigtigste er vores brugere, og det er med dem for øje, at vi forandrer os. Vi forandrer os sammen med dem, det har vi altid skullet.

    Vi er glade og stolte over, at vi med dette temanummer af Specialpædagogik kan sætte fokus på en flig af det specialpædagogiske ”nu” – trekvart år efter kommunalreformens ikrafttræden.

    Forfatterne til nummerets artikler har alle stået med ærmerne godt smøget op i arbejdet med den nye organisering på børne- voksen- og
    uddannelsesområdet. De har nu givet sig tid til skriftlighed, som forhåbentlig giver læserne viden om facetterne i udviklingen før og nu samt idéer til selv at komme videre.

    Rigtig god læselyst.
    Birgit Trolle Hansen, Mette Friderichsen og Hans Nørgaard