Forside » Køb tidsskrifter og artikler » 2008-6 Tidsskriftet Specialpædagogik

2008-6 Tidsskriftet Specialpædagogik

kr.0.00 kr.

Du downloader pdf af tidsskriftet ved køb

    Kommentar nr 2008-6

    Brug naturen

    Hvad har friluftsliv og specialpædagogik med hinanden at gøre? Meget! – lyder det enkle svar. Dette temanummer af Tidsskriftet Specialpædagogik fortæller en række gode historier om, hvordan friluftslivet kan bruges i det specialpædagogiske arbejde. Der er inspirationshistorier, praksisanvisninger, teoretiske overvejelser og gode billeder, som bare siger: Det må vi også prøve!

    I friluftslivet kan man møde udfordringer, overvinde dem, og gøre noget som man ikke troede, man kunne. Det kan øge troen på, at man kan overvinde udfordringer i andre sammenhænge.

    I naturen er man kropsligt på banen. Landskaberne appellerer til bevægelse.

    Naturen er et autentisk snoezelrum – sanserum. Den byder sig til med særlige muligheder for at tilrettelægge pædagogisk aktivitet, der tilgodeser mange forskellige behov. Naturens arena skaber enestående rammer til at undervise med differentierede metoder med fokus på forskellige læringsstile. Her er rum for oplevelse, fordybelse og virkelyst – og erfaringer, færdigheder og viden at hente og dele. Friluftsliv bidrager til forståelse for menneskets samspil med naturen.

    Mange specialpædagoger og terapeuter har erfaret, at personer, der indenfor på skolen eller institutionen har det svært med sig selv og andre, pludselig trives og er i stand til at samarbejde, når de er ude i naturen.

    At være sammen med andre om fælles fysiske aktiviteter i naturen giver et særligt fællesskab.

    Temanummeret er produceret i samarbejde med Handicapidrættens Videnscenter og med Tine Soulié som gæsteredaktør.

    Tine Soulié & Hans Nørgaard