2011-3 Tidsskriftet Specialpædagogik

Kommentar 2011-3

Hvad er det vi gør?

Jeg vil tage tråden op fra Brian Degn Mårtenssons spørgsmål i kommentaren i nr.1 Januar 2011. I hvor stor udstrækning er det eleverne, den er gal med, og i hvor stor udstrækning er det skolen?

Et svært spørgsmål.

Danmark har fået endnu en professor i specialpædagogik. Susan Tetler er blevet udnævnt til ny Professor MSO ved Institut for Læring ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Susan Tetler har i flere år forsket i inkluderende processer for børn med specialpædagogiske behov, og i hvordan et læringsmiljø bedst muligt kan imødekomme de enkelte børns særlige behov.

I dette nummer bringer vi Susan Tetlers tiltrædelsesforelæsning, som blev holdt d. 2. februar. Susan Tetler sætter fokus på en række modsigelsesfulde tendenser, som aktuelt udfordrer specialpædagogikkens hidtidige grundlag og funktion.

Hjertelig tillykke, Susan Tetler og hjertelig tillykke Danmark.

Der er et stort behov for fortsat/mere forskning i det danske uddannelsessystem, det være sig indenfor didaktiske, pædagogiske såvel som organisatoriske aspekter.

Susan Tetler har igennem årene bidraget med bl.a. mange artikler i internationale og danske tidsskrifter – således også i tidsskriftet Specialpædagogik. Tusind tak for det. Vi vil glæde os til fremtidige og spændende bidrag, som forhåbentligt kan medvirke til at skabe større klarhed over faktorer, der skal medtages og tages hensyn til i almenundervisningen og specialpædagogikken, så alle børn vil kunne få en undervisning og en skoletid, der er tilpasset deres behov.

En skoletid, der vil give dem lyst til stadig udvikling og fortsat læring, ligesom de vil få en robusthed og selvtillid, der gør dem til glade mennesker med lyst til fællesskaber og give dem et godt og frugtbart liv.

Vi ved stadigt for lidt om, hvad virker. Uddannelsessystemet sammenlignes ofte med produktionsvirksomheder. Hvordan kan man det? Se nu f.eks. Toyotafabrikkerne. De kan uden de helt store reaktioner fra forbrugerne tilbagekalde et stort antal biler af en bestemt årgang pga. produktionsfejl, – det kan vi ikke med menneskers skoletid.

Men der sker jo også fejl med mennesker, fordi de eksempelvis ikke er blevet mødt med den rette pædagogik og i de rette omgivelser. – hvorfor sammenligningen? Jeg ved godt, der også er en faktor, der hedder økonomi i vores uddannelsessystem. Økonomi kommer vi ikke udenom. Politikerne taler statistisk profit – pædagogik er holdningspræget.

10’erne er gået og vi har taget fat på næste årti. Der er til alle tider trends, bevægelser og modbevægelser. Inden for pædagogikken er diskussionerne fortsat Inklusion og Specialisering. Vi skal have fokus på begge dele.

Folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal til stadighed udvikle sig og den eksisterende specialviden bibeholdes og udvikles i takt med eksempelvis den fantastiske teknologiske udvikling, så de børn og unge, der store funktionsvanskeligheder til trods fortsat kan få hjælp til at lære og få mulighed for at udtrykke sig.

Håbet er, at ”folk på Borgen” vil lytte til og støtte forskningen og de mange righoldige erfaringer, der drages ude i landet, så alle børn får lige den undervisning og uddannelse, der er bedst og rigtigst for dem.

Helga Gaardmand