2012-4 Tidsskriftet Specialpædagogik

Kommentar nr. 2012-4

Specialundervisningsbegrebet i lovgivningen
– og – den kreative dimension i specialundervisningen

Et nyt skoleår er begyndt, og med det ser den nye lov om ændring af specialundervisningsbegrebet i folkeskolen dagens lys. Mere magt er rykket ind på skoleledernes kontorer. Lederne har nu afgørende myndighed med hensyn til beslutning om specialpædagogiske tiltag over for enkelte elever.

I mange kommuner betyder dette også, at skolelederne får rådighed over de økonomiske midler til specialundervisningen. Definitionen af specialundervisning vil fremover være den undervisning, som gives til elever i specialklasser, specialskoler og til elever med behov for mere end ni timers støtte.

Loven er et resultat af mange års politisk, økonomisk, etisk/pædagogisk og pragmatisk diskurs vedrørende inklusion.

Lovforslaget har været til høring hos en række faglige organisationer, som alle bifalder lovens intention, men påpeger, at elever med behov for mindre end ni timers faglig støtte vedrørende f.eks. sproglige mangler er usikkert stillet, fordi der ikke er krav om specialistvurdering fra ressourcepersoner eller PPR.

Forældrene til disse elever har heller ikke klageret, idet elevernes behov ikke beskrives som specialundervisning, men hører under den supplerende undervisning.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini svarer herpå, at det til enhver tid er kommunernes opgave at give alle børn en fyldestgørende undervisning i overensstemmelse med folkeskolens formålsparagraf. Da skolelederne har beslutningsretten vedrørende tiltag, giver dette specialiser og ikke mindst de Pædagogisk Psykologiske Rådgivninger store udfordringer mht. til at positionere sig således, at den højt specialiserede faglige viden kommer til udlevelse.

Dette tidsskrift ønsker alle aktører på området rigtig god vind til det, og vi hører meget gerne om konkrete måder fortsat at udmønte specialistviden til fordel for dem, vi er til for, nemlig alle elever med særlige behov.

Nærværende nummer af Tidsskriftet Specialpædagogik har vi bl.a. fokus på den kreative dimension i specialundervisningen. Musik, kunst og teater beskæftiger sig med det, som vi ikke kan sætte ord på, det som findes i vores kroppe, i lyd og i form, det som er smukt, overraskende, stort, stille, grimt, voldsomt, nyt eller gammelt eller noget helt andet. Det har unikke egenskaber mht. til at skabe fundament for læring og udvikling.

Læs om dette i artiklerne: ”Englegårdskolens arbejde med de æstetiske læreprocesser”, ”Specialklasseelever blomstrer i musik-teaterforestilling” og ”Cirkus Kaos”. I brevet fra Nøddebogård hører vi også om kunstens rolle i forhold til elever i psykiske vanskeligheder.

Voksen- og ungdomspædagogik finder plads i artiklerne om ”Kompenserende læse- skriveundervisning i gymnasiet”, ”Demens hos mennesker med udviklingshæmning – en lægelig og pædagogisk udfordring.” og i artiklen om AspIT.

I ”Pressionens pædagogik – eller når det positive bliver negativt”, kan du få udfordret dine holdninger til den anerkendende pædagogik. Reager gerne herpå hos os eller på specialpædagik.dk, det vil være kærkomment.

Rigtig god læselyst
Mette Friderichsen ■