2021-2 Tidsskriftet Specialpædagogik

Kommentar nr. 2021-2

Pigen med høretab, positioneringer og det personlige præg

At hørehæmmede får nogle udfordringer i læsetilegnelsen, er der ingen tvivl om, og at det netop drejer sig om tekstforståelse, er ikke overraskende. Holger Juul m.fl. dokumenterer dette i den peer reviewed artikel “Skriftsproglige færdigheder hos skoleelever med høretab”. Artiklen inviterer til et større fokus på hørehæmmedes læseforståelse og i forbindelse med dens peer review også til et mere struktureret samarbejde mellem læsevejledere og logopæder, således at både sprogtilegnelse
og læsetilegnelse kan komme i fokus.

En femårig pige med et moderat høretab indtalte (pga. corona) for nylig en historie til mig, som hun selv havde digtet om Anna og Elsa: En af de første sætninger lød: ”Så kom der en snebold lige i synet.” Ingen udtalemangler, tilsyneladende korrekt sætning, men lige i synet på hvem, Anna eller Elsa? Det fik pigen ikke med, hvilket gjorde resten af historien uforståelig. En sådan lille brist i det produktive sprog, kommer af en lille brist i de indre sproglige strukturer, som skyldes høretabet. Denne pige kommer sikkert til at udvikle gode skriftsprogskompetencer, fordi hun har fået tilbudt kvalitativ sprogundervisning (Auditory Verbal Therapy).

Jeg holder af, når noget bliver personligt og tillagt et oplevelsesperspektiv, så forstår jeg det simpelt hen bedre. Rasmus Alenkær gør netop dette i sin fortælling om inklusion. Alenkær har været med fra begyndelsen og spinder en ende fra Salamancaerklæringen frem til vedtagelsen af inklusionsloven i 2012 i artiklen ”Inklusion: Begyndelsen”. Psykologprofessionen i kommunernes Pædagogiske Rådgivninger gennemgik en essentiel udvikling fra individuel og teststyrede tilgange til relationelle og kontekstuelle tilgange. Alenkær har været med til det hele, stiller sig midt imellem, og klæder nytilkomne på, til en dybere forståelse af det, som vi alle i det special- og inklusionspædagogiske er en del af.

Rene Kristensen er også meget nærværende og til tider personlig i sin artikel om positioneringer og re-positioneringer – to meget brugbare begreber i pædagogisk praksis, som jeg allerede har taget med mig i mit PPR-professionelle arbejde. Små kropslige justeringer, tilbagetrækning eller det modsatte, kan gøre meget i et klasserum. Ligesom drømmen eller de personlige ønsker som omdrejningspunkt for læring kan blive et pædagogiske redskab, som medvirker til positiv positionering af eleven, eller borgeren.

Mette Friderichsen, Ansvarshavende redaktør ■