2025-3 Tidsskriftet Specialpædagogik
kr.98.00 kr.
Du downloader pdf af tidsskriftet ved køb
Kommentar nr. 2025-3
Ildsjæle i specialpædagogisk praksis – sampraksis, inklusion og kollektiv intentionalitet – sansestøttende praksis
Velkommen til nummer 2025/3.
Henrik Skovlund belyser i den fagfællebedømte artikel “Den hårde kerne- ildsjæle i specialpædagogisk praksis del 1″ nogle af de forhold og faktorer, som medvirker til, at ansatte bliver i social- og specialområdet trods de personlige udfordringer, der er knyttet til arbejdet. Undersøgelsen samles i en konklusion, der er anvisende for nye ansatte indenfor lignende områder
Micki Sonne Kaa Sunesens fagfællebedømte artikel “Sampraksis, inklusion og kollektiv intentionalitet” svarer på spørgsmålet om, hvad professionelle vurderer er henholdsvis potentialer og barrierer i arbejdet med sampraksis – set i forhold til arbejdet med inklusion i dagtilbud. Dette sættes i forbindelse med dele af den forskning, som omhandler kollektiv intentionalitet.
Anne Dahlstrøms praksisfortælling “Sansestøttende praksis – en bro mellem krop, sanser og specialpædagogik” præsenterer erfaringer, og undersøger, hvordan kropslige og sansestøttende tilgange kan omsættes til et pædagogisk sprog, der kan støtte trivsel, regulering og deltagelse for børn, unge og voksne med autisme, ADHD og sansesårbarhed. Artiklen peget på behovet for pilotprojekter og samarbejder, så tilgangen kan kvalificeres og vurderes systematisk i en dansk kontekst
Med ønsket om god læselyst og godt efterår fra redaktionen.

