Forside » Køb tidsskrifter og artikler » Fra 2008-4 Et ualmindeligt almindeligt ungdomsliv Multikommunikationsklassen på Vordingborg Ungdomsskole – et særligt tilrettelagt læringsmiljø for unge med multiple funktionsnedsættelser

Fra 2008-4 Et ualmindeligt almindeligt ungdomsliv Multikommunikationsklassen på Vordingborg Ungdomsskole – et særligt tilrettelagt læringsmiljø for unge med multiple funktionsnedsættelser

kr.0.00 kr.

Du downloader pdf af tidsskriftet ved køb

    Afdelingsleder Nelle Just Mikkelsen & viceinspektør Henrik Hald Krog. Multikommunikationsklassen på ungdomsskolen i Vordingborg

    Et ualmindeligt almindeligt ungdomsliv

    Multikommunikationsklassen på Vordingborg Ungdomsskole – et særligt tilrettelagt læringsmiljø for unge med multiple funktionsnedsættelser

    På Vordingborg Ungdomsskole har der, siden august 2001, eksisteret en uddannelse, hvor unge med fysiske og psykiske handicap, efter afsluttet 10. årgang i folkeskolen, har kunnet modtage et målrettet og særligt tilrettelagt uddannelsesforløb med fokus på de temaer, der er en væsentlig del af ungdomslivet.

    Multikommunikationsklassen eller MK-klassen, som uddannelsestilbuddet hedder i daglig og forkortet udgave, henvender sig til eleverne med budskabet om, at alle mennesker har ret og ikke mindst pligt til at bidrage til demokratiet ved at deltage i de kommunikative processer, samfundet tilbyder.

    En af forudsætningerne for at kunne dette, er sproglige kompetencer. Her tænkes ikke bare på det talte sprog. Også det kropslige, musiske, kreative sprog mm. er alle væsentlige redskaber i de kommunikative demokratiske processer.

    Derfor er en af MK-klassens vigtigste opgaver at være med til at udvikle elevernes mulighed for at kunne anvende mange forskellige kommunikationsformer og heraf navnet Multikommunikationsklassen.