Forside » Køb tidsskrifter og artikler » Fra 2014-2 Bevægelse som pædagogisk redskab i inklusionsarbejdet

Fra 2014-2 Bevægelse som pædagogisk redskab i inklusionsarbejdet

kr.40.00 kr.

Du downloader pdf af tidsskriftet ved køb

    Birgitte Møs, Bevægelseskonsulent i BUF, KK og støttepædagog, Mathilde Sederberg, Lektor UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland

    Bevægelse som pædagogisk redskab i inklusionsarbejdet

    Med den nye folkeskolereform er der lagt op til, at både pædagoger og foreninger skal spille en større rolle i skolen.

    Med denne artikel sætter vi fokus på pædagogers nye rolle – både i samarbejde med lærere og foreningsfolk, samt på hvilke potentialer og dilemmaer, der kan være forbundet med dette i forhold til inklusionsopgaven.

    Motion og bevægelse har fået en større rolle i den nye folkeskole, og vi retter blikket mod, hvordan pædagoger kan byde ind i dette rum som reflekterende praktikere for at skabe en sammenhæng mellem bevægelse, læring og inklusion.

    I denne artikel er vores opmærksomhed på pædagogers alsidighed inden for bevægelse og inklusion, hvor fokus er på pædagogikken før idrætten.

    I disse år satses der meget på tværprofessionelt samarbejde omkring børn i udsatte positioner, hvor helhedstænkning, vidensdeling og -indsamling er væsentlige komponenter i inklusionsarbejdet, og hvor pædagogers faglighed er tillagt en stor rolle.

    Muligheden for at inddrage foreningslivet i skolen er et spændende perspektiv, og vi håber, at der vil være fokus på, hvordan foreningslivet kan klædes på til at deltage i arbejdet med fx bevægelse i samarbejde med pædagoger og lærere, for at sikre at blikket på inklusion og pædagogik fastholdes i arbejdet med fx bevægelse.