Forside » Køb tidsskrifter og artikler » Fra nr 2024-3 Anmeldelse: Sådan møder du dit barn med autisme – En håndbog for forældre

Fra nr 2024-3 Anmeldelse: Sådan møder du dit barn med autisme – En håndbog for forældre

kr.0.00 kr.

Du downloader pdf af tidsskriftet ved køb

    Anmeldelsen er skrevet af Anne Marie Dahlstrøm

    Anmeldelse: Sådan møder du dit barn med autisme
    – En håndbog for forældre

    Titel: Sådan møder du dit barn med autisme – En håndbog for forældre
    Forfatter: Juana Jeppesen
    Forlag: Wadskjær Forlag
    Sidetal: 116
    Pris: Vejl. 300,00

    Det er min erfaring, at når et barn med autisme mødes af voksne, der fokuserer på specialpædagogiske metoder uden at tage barnets feedback i betragtning, bliver autismen opfattet som noget, der skal kontrolleres.

    Dette kan føre til konfliktfyldte samspil og barnets frustrationer, hvilket kan resultere i, at barnet trækker sig fra relationer og situationer. Juana Jeppesen, psykolog med over tyve års erfaring indenfor autismeområdet, understreger, at dette forstærker barnets følelser af at blive misforstået.

    Der er stor mistrivsel blandt personer med autisme, som ofte udvikler angst, depression og OCD. De navigerer i et samfund, der ikke er tilpasset dem, hvilket fører til ensomhed og isolation. Denne bog tilbyder indsigt i at forstå barnet med autisme og deres adfærd, og opfordrer til at udvikle et fælles sprog for at udveksle tanker, følelser, behov og mål.

    Som fagperson vækker forfatterens ord genklang. Udfordrende adfærd er en form for kommunikation, der viser, at barnet ikke har det godt. Det er et signal til os om at lytte og være til stede. Bogen handler om at forstå barnet med autisme og de behov, der ligger til grund for barnets reaktioner. Den viser, hvordan udviklingsstøttende strategier kan tilpasses det enkelte barn og familie, og præsenterer viden om neuropsykologiske begreber. For eksempel, hvis der sker en blokering hos barnet, skal vi undersøge, hvad der gør situationen utryg, og finde ud af, hvilke aftaler og forberedelser der skal til, for at barnet føler sig mere trygt.

    Forældre står ofte alene med opgaven og skal aflæse og vejlede deres barn gennem udvikling og socialisering.
    ”Sådan møder du dit barn med autisme” er en vedkommende bog, der giver indsigt i neuropsykologisk viden og forståelse for, hvordan vi møder barnet med autisme og støtter dets udvikling. Den er skrevet i et lettilgængeligt sprog og anbefales til både forældre og fagpersoner.

    Bogen præsenterer mange værdifulde indsigter og praktiske råd samt inspiration og nyttig viden til specialpædagoger og inklusionsarbejdere, som arbejder med at støtte børn på spektret og deres forældre.
    Den indeholder både teoretisk viden og praktiske værktøjer, som kan anvendes i det daglige arbejde med at støtte børn med autisme og deres familier, og er relevant for alle, der har berøring med børn med autismespektrumforstyrrelser.

    pdf af anmeldelsen kan downloades gratis – køb til 0,- kr.