Fra nr 2024-3 SMARTmål, faglighed og livskvalitet – et bud på en systematiseret tilgang
kr.40.00 kr.
Du downloader pdf af tidsskriftet ved køb
Af Mette Richter, (cand.phil. i filosofi), pædagogisk konsulent, CSV Vejle og Anne Mette Aalund Jakobsen, souschef CSV Vejle (Center for Specialundervisning af voksne og unge)
SMARTmål, faglighed og livskvalitet
– et bud på en systematiseret tilgang
Social- og boligstyrelsen udkom i april 2024 med en rapport om specialundervisning, hvor der fremhæves et behov for forslag til en konkret moniteringsmodel, ”som identificerer og ”værdisætter” en række forskellige objektive kompetencemålepunkter både på individniveau og institutionsniveau” (sbst, 2024. s. 45).
I maj 2024 blev der indgået en politisk aftale, hvor der peges på behovet for specialeplanlægning og indsamling af viden om, hvad ”man får for pengene” (SM, 2024).
Tiden taler for, at os der arbejder inden for området udvikler en fælles tilgang, der kan bevise og synliggøre, at kompenserende specialundervisning gør en betydningsfuld forskel for det enkelte menneske.
Artiklen beskriver CSV Vejles bud på SMARTmål som en tilgang, der både viser den enkeltes progression og indsamler data for undervisning med højnelse af livskvalitet som et vigtigt parameter.
Først beskrives de eksisterende performancekriterier, herefter beskrives, hvordan det er muligt både i respekt for lovgivning, kursist og underviser at anvende SMARTmål.